Surround højtaler placering guide.

Der er mange metoder til at finde den optimale placering af højtalere i hjemmet. De fleste af disse løsninger er på mange områder på samme måde. Og jeg tror ikke der er en løsning som er den bedste til at beskrive placeringen. Heller ikke alle har mulig for at stille dem der, hvor lyden er bedst. Men hvis man tænker over lidt over hvordan man placere højtalerne, kan lyden mange gang godt forbedres. Vi tror den bedste måde at finde en måde at placere højtalerne på er ved at prøve sig frem. Stil dem op som du selv syntes giver god lyd. Lad dem stå samme sted i en periode og prøv så at flytte på dem for at se om det giver en bedre lyd oplevelse på den nye position en den første du startede med, og så frem deles sålens at du har prøvet flere muligheder hvis det er muligt. Det er vigtigt at prøve at få højtalerne lidt ud fra væggen hvis muligt. Hvis de er placeret lige op af væggen vil det for det meste frem hæve bassen en del og lyden kan hurtigt blive bulerne så derfor prøv at få dem lidt væk fra vægge samt hjørner som har samme problematik. Du kan jo prøve at sætte den ene højtaler i et hjørne og lytte, hvor efter dig flytte den væk fra hjørnet for at høre den forskel det giver i lyden, så forstår du hvad jeg mener med at bassen bliver mere fyldig eller kraftig. Det kan samtidig også godt betale sig at vinkle fronten ind mod lyttepositionen. Prøv derefter at rette den vinkel langsomt ud igen, når du mister fornemmelsen at lyden er centeret foran dig. Er vinklen for stor og du skal rette den lidt ind igen mod lytteren. For at få et godt perspektiv i lyden.

Center kanal placering samt hvordan burger man to center kanaler.

Center placeringen er ikke så svær som de andre højtalere. Moderne forstærkere kan ændres, således at afstanden til lytteren ikke er så kritisk. Der er dog stadig nogle ting, som der skal tage højde for. Vigtigst er nok at højtaleren skal placeres, i midten af billedet. Selv om billedet ikke, er i center mellem front højtalerne. Centeret bruges mest til tale i filmen, og skal derfor virke som om lyden kommer fra talen i filmen. Og ikke andre stæder fra. Den skal også helst være så tæt på skærmen, under eller over den. Center højtaleren er normalt magnetisk beskyttet, så den ikke laver rod i billet på dit tv. Center kanalen kan samtidig ikke spille bas. Så afstanden til bag vægen, er ikke kritisk her. Men hvis center kanalen, kan spille dybt er det en god ide at placere den, i samme afstand til bag vægen som front højtalerne. Der er nogle som gerne vil have to center kanaler, fordi center højtaleren skaber ca. 60 % af alt lyden i filmen. Der er også dem som bruger et stort lærred, og vil gerne have lyden ikke kommer oppe eller nede fra skærmen, og sætter derfor en center i toppen og bunden af deres lærred, for at få nogle støre lyd billede i center højtaleren. Men det er ikke altid en god ide. Da de to højtalere laver forstyrrelser for hinanden. Og center lyder bliver ikke som den skal. Så hellere få en god center højtaler, og få god lyd ud den.

Placering af baghøjtalerne. Dipol vs. direkte.

Ved dipol højtalere skal de placeres ca. 70 cm fra øret I højden, og ikke lige direkte mod din lytte position. Således at lyden ikke kommer direkte til dig fra højtaleren men bliver spredt rundt så du ikke kan bestemme hvor den kommer fra. Hvorimod hvis du bruger direkte højtalere skal de være placeret således at de står mod dig som front højtalerne men samme setup denne vil jeg kun anbefale hvis du høre meget musik og ikke så meget film, da det ikke giver den rigtige effekt i filmen. Ved en lille biograf vil jeg også bruge direkte højtalere frem for dipol da de er svære at placere rigtigt. Der er også den mulighed for at køre med flere bag højtalere så spredningen af lyder bliver større. Så man kan faktisk godt sige at du skal købe de højtalere som passer til hvordan du har mulighed for at placere højtalere. 6.1 eller 7.1 Subwoofer placering og antal.

 

Subwooferen kan være den mest besværlige højtaler at placere, der er flere muligheder, placering i et hjørne kan være en god løsning fordi væggen giver refleksioner af lyder så det ikke lyder som om bassen kommer fra hjørnet. Problemet kan være at man godt kan høre at lyden kommer fra det hjørne og ikke fra hele rummet. Så prøv at flytte den mod midten og se om det giver et godt resultat. Men hvis du ikke direkte kan høre lyden fra hjørne placeringen er det et godt sted at begynde. Ellers er der den mulighed for at du starter med at stille sub’en der hvor du normalt sider og høre musik. Derefter kravler du rundt i rummet på gulvet samt ved vægge. Nogle steder vil du høre en kraftig bas og andre steder er den meget svagere, find et sted hvor den er ikke er for kraftig, men lyder godt. Nu skulle du have fundet det sted, hvor lyden er mest detaljeret. På det sted skal du stille din subwoofer, for at få samme lyd som du fik da du kravlede rundt på gulvet. Så er jeg sikker på du vil få en god og dyb bas som du ønsker den skal lyde. Ellers må du prøve at flytte den igen.

Cross over sætnings 80-90 Hz.

Mange forstærkere har en crosover på 80 Hz. Og du har ikke mulighed for at ændre den. Givet THX specifikationerne. Jeg syntes den er lidt for høj da det mange gange giver anledning til at man kan høre hvor man har sin bas (subwoofer placeret) da vores øre godt kan høre hvor lyden kommer fra, ved den frekvens. Så gerne ned til 60 Hz efter min smag. Så har øret sværere ved at bestemme placeringen at suben. D.v.s hvor bassen kommer fra. Specialet hvis du kun har en.

Fase switch på subwoofer.

Fase styringen ændrer normalt lyden på subwooferen. Ved at ændre fasen 180 grader. Det kan være en god ide. Hvis fasen ikke passer med front højtalerne. For at stille den rigtigt skal du begynde med 0 grader. Igen fase switch. Og så still den om for at høre den ændring der er. Hvis ikke du kan høre nogle ændring skal du sætte den på 0 grader. En anden måde at stille den på er at. Bruge en test tone på cross over frekvensen. Afspil denne tone og brug et SPL meter til at se i hvilken position 0/180 grader lyden er kraftigst der hvor den er kraftigst er den rigtige position på fase kontakten. * Note: 1/8 af en bølge længde ( cm) = 1130/wavelength * 1/8 for en 80 Hz tone = ca 58 cm. SPL meter. Læs mere om dette Analoge lyd meter. på www.radioshack.com

Det nye TV signal.

danske tv systemer

Danske forhold.

Når de analoge antenne-signaler i Danmark lukkes november 2009 skal alle, der modtager tv via antenne – men kun disse – have en digital-modtager efter DVB-T eller den kommende DVB-T2 standard, for fortsat at kunne se dansk tv.

De nuværende analoge sendere lukkes. Overgangen pr. 1 november 2009 fra analoge til digital tv vedrører kun tv udsendt fra en tv-mast til en almindelig antenne. Kabel-tv og satellit-tv er ikke teknisk berørt heraf.

Der vil samtidig komme mange flere digitale tv-kanaler via antenne, idet der også pr. november 2009 åbnes 4 nye MUX’er. En af de nye MUX’er vil sende ukodet; medens modtagelse af programmer fra de 3 andre MUX’er forventes at kræve betaling via et kort. Frem til november 2009 har man, for at lette overgangen og for at gøre DR2 landsdækkende, valgt at sende både analogt og digitalt.

Teknisk Almindelige mastebaseret analog tv ligger i VHF- (Very High Frequency) og UHF- (Ultra High Frequency) frekvensbåndet. Man indstiller sin tv-modtager på den tv-kanal, man ønsker at se. Digital tv DVB-T (Digital Video Broadcasting-Terrestrial) bliver udsendt på UHF-frekvensbåndet (kanal 21-69).

Det er dog også muligt at anvende VHF bånd III, hvor de fleste lande har fået tildelt kanaler til en MUX ( kanal 5-12), men det anvendes ikke endnu. På én analog kanal kan der ligge en MUX (Multiplex). En MUX kan for eksempel indeholde tre-fire tv-kanaler i samme kvalitet, som vi kender fra den analoge verden (7-8 MHz).

Den kan også anvendes til én HDTV-kanal i MPEG-2 (19-20Mbit/s) eller to HDTV-kanaler i MPEG-4 (8-10Mbit/s). Der kan i de fleste europæiske lande kun være syv MUX’er på hele UHF-båndet, da der skal være en vis kanaladskillelse for at undgå overlapning af signalet kanalerne imellem og landene imellem.

For at modtage DVB-T skal man have en digital modtager, som kan være indbygget i fjernsynsapparatet eller i en PVR, en ‘personlig video recorder’ (digital harddisk optager til privat brug). Tuner til modtagelse af hhv. kabel med DVB-C og satellit med DVB-S/S2 er som regel placeret i eksterne bokse. En digital modtagerboks betegnes en ‘set top boks’ STB, uanset om den er bygget til at modtage fra en antenne, et kabel, eller fra en parabol. DVB-T er mindre antennekrævende end analogTV.

Mens man med analogTV skulle investere i en dyr antenne-installation for at få et godt billedkavalitet kan man med DVB-T ofte opnå perfekt billedkvalitet på en stueantenne placeret i en vindueskarm. I København er det muligt i de fleste boliger indenfor 10km fra Gladsaxe senderen. Enten har man signal -med fuld kvalitet- eller nul signal. På grænsen mellem de 2 situationer kan man dog opleve et ustabilt signal som falder ud under dårlige vejrforhold (tordenbyger).

Transmissions standarder for digital TV i Europa Almindeligt digitalt tv udsendes efter forskellige standarder afhængigt af det transmissionsmedie, der anvendes. I modsætning til analogt tv hvor signalerne i kabel og fra en tv-mast er identiske, så skal digitale modtagere være bygget til den type signal, som de skal modtage. Der kan normalt ikke omsættes mellem signaltyperne uden betydelige omkostninger. Mange antenneforeninger overvejer dog alligevel at anskaffe sådant udstyr.

Omsætning fra DVB-T/T2 eller fra DVB-S/S2 til DVB-C/C2 er teknisk set langt det letteste. Udover omkostningerne og de tekniske problemer skal rettighedshaverne normalt også give deres tilladelse. En sådan tilladelse er ikke altid let af opnå. * DVB-T bliver sendt via TV mast. * DVB-T2 bliver sendt via TV mast.

Kommende standard (ETSI 20-6-2008). Modtagere forventes i forretningerne fra 2 halvår 2009 (ang. teknik se den engelske wiki) * DVB-C bliver sendt via kabel-tv. * DVB-C2 bliver sendt via kabel-tv. Kommende standard ( 2008/2009). Ibrugtagning afhænger af kabel operatørene ( Stofa/youSee mfl.) * DVB-S bliver sendt via satellit. * DVB-S2 bliver sendt via satellit.

Ny standard, anvendes endnu mest til HDTV-kanaler. Det er typisk således, at en modtager der kan modtage fx DVB-S2 også kan modtage DVB-S udsendelser; men det omvendte er ikke muligt. Ligeledes vil de kommende DVB-T2 og DVB-C2 modtagere kunne modtage de nuværende signaler; medens de nuværende modtagere ikke vil kunne modtage de nye signaler. Medens der er uhyre meget ‘kanal-kapacitet’ i kabelanlæg og fra satelliter, er der kun plads til et meget begrænset antal kanaler fra tv-master. Samtidig udsendelse – efter både den ny og den gammle standard fra en tv-mast – vil således beslaglægge så stor en kapacitet, at det i praksis må fravælges.

Bemærk, at DVB standarderne ovenfor nok oprindeligt er bygget for at kunne sende tv/video; men egentligt kun omhandler kodning af en eller flere digitale bit-strømme ind i et VHF, UHF eller Ku bånd radiosignal sende dette til mange modtagere. Ud fra radiosignalet kan modtageren gendanne bit-strømmen fejlfrit. Hvad bit-stømmen betyder eller kan bruges til – tv/radio/video/lyd/undertekster/teksttv/podcast mv. – er helt udenfor DVB-x/x2 standarderne ( se nedenfor om MPEG-2 og MPEG-4 ).

Ofte er DVB-x/x2 modtageren og MPEG-2/4 dekoderen indbygget i samme boks; men fx en USB DVB-T tuner til en PC er en ren DVB-T modtager. Alt billed- og lydbehandling overlades til PC’en og evt. dennes grafik- og lydkort. Udviklingplanerne for den kommende DVB-C2 standard for transmission via kabel er pr 18 februar 2008 blevet udsendt af dvb.org. Alle der mener at kunne bidrage med teknologi til DVB-C2 skal inden 16 juni 2008 indsende forslag til den tekniske arbejdsgruppe omkrig DVB-C2.

Derefter vil forslagen blive undersøgt, simuleret og hvis udvalgt indskrevet i standardforslaget. Dette forventes at pågå indtil 31 december 2008, hvorfor standardforslaget kan forventes tidligt i 2009. Der går typisk yderligere mindst 12-18 måneder før udstyr kan leveres til forbrugerne; men om det går så hurtigt afhænger helt af kabelleverandøren – i Danmark youSee, Stofa mfl. DVB-C2 Call for Technologies Billed- og lydkomprimering Da både lyd- og især videosignaler indeholder uhyre mange informationer, når de optages af kamera og mikrofon, er det nødvendigt at komprimere disse signaler meget kraftigt før de udsendes.

De anvendte standarder er * MPEG-2 for video * MPEG-4 for video MPEG-4 kan komprimere meget bedre end MPEG-2. Samme kvalitet video kan med MPEG-4 komprimeres til ca halv data-mængde af MPEG-2. MPEG-4 er desuden bedre til at komprimere bevægelser i tv-billedet, hvilket bla. til sportsudsendelser er en stor fordel.

Den bedre komprimering vil betyde, at der på sigt kan sendes op mod dobbelt så mange programmer i hver MUX. I modsætning til MPEG-4 filer der hentes fra eks. internettet, er TV broadcast afhængig af at komprimeringen foregår i realtid. Disse ‘realtime-encodere’ forventes i løbet af 2008 at være så gode at man kun skal bruge halvt så meget båndbredde i forhold til MPEG-2. Indtil da er der ca. 15% båndbredde at spare ved at bruge MPEG-4.

Det er imidlertid ret vanskeligt at MPEG-4-komprimere meget og samtidig gøre det hurtigt nok til ‘live’ tv udsendelser. Der har derfor været en vis forsigtighed med at anvende MPEG-4. Norge har dog som et af de første lande valgt udelukkende at anvende MPEG-4-komprimering. MPEG-4 findes i mange varianter, for almindeligt tv anvendes en ‘part 10’ variant, der også betegnes H.264 eller Advanced Video Coding – AVC. Indenfor denne variant, findes desuden mange ‘profiler’.

Det er helt afgørende at den udsendte MPEG-4 variant og profil kan forstås af modtageren. Her er det igen sådan at modtagere, der kan understøtte de nyere og højere profiler også kan anvendes med de lavere og/eller ældre profiler. Lyden komprimeres uaghængigt at billedkomprimeringen. Oftest anvendes MP2-lydkodning, en forgænger til de kendte MP3-lydfiler. MP2 kan give ganske rimelig lydkvalitet, hvis der ikke komprimeres ret meget f.eks. udsendelser med 256 kbps.

Den nyeste lyd komprimering, som anvendes ved digitale tv-udsendelse, betegnes HE-AAC og kan give en meget god lyd selv med en kraftig komprimering (128 kbps og lavere). I Norge anvendes HE-ACC lyd til DTT. I Danmark anvender TV 2 Dolby Digital som lydkomprimering på DTT nettet. Egentlig kvalitetslyd i flere kanaler – koncertkvalitet – kræver dog mellem 400 og 500 kbps ifølge de seneste test hos EBU.

Den danske MUX1, der fra april 2006 har sendt DR1, DR2, TV2 og tegnsprogsprogrammer sender i DVB-T standard, komprimerer med MPEG-2(med MP2-lyd). Den vil senest overgå til MPEG-4-komprimering i 2012. De pr. 1 november 2009 kommende 4 nye MUXer skal alle anvende MPEG-4-komprimering; men de endelige profilparametre kan ikke forventes fastlagt før tæt på startdato. TDC, nu youSee, begyndte at sende digitalt kabel-tv i 1998.

Deres DVB-C STB betegnes i salgsmaterialet som en ‘Selector’. Stofa har et lignende produkt.

Af. Hans-Henrik Grüner-Pedersen

my HTPC

Home Theatre Personal Computer.                                                                                               Dansk version

There is many models of media center systems. The Case of HTPC is very important. It is a part of your Audio System and should be integral part of it, not just some junky PC or Laptop temporary hooked up to TV and your Amp.

Here I will show what I am going to develop and develop from the media center.

I have some requirements that everyone else has for such a new box for the altar. But it will actually turn out to be a good idea with a media center in the living room.

My requirements specifications.

Quiet. Plays almost all types of media files. Is easy to use. (The kids/wife should enjoy it) Does not use too much power. (no large operating expense)

It’s the 4 points shown are the most important, for me in these save times. At the same time, I would also like to have good sound, so a good sound card is also a requirement. I have used a silverstone box named GD02MT Link. It has a 4.3 inch pressure sensitive screen in the middle. When I examined which software was available for this type of screen for mythTV. There was nothing that I could use. Then what do you do. Yes now I have worked as a developer for several years and still develop a little at home. So I started to figure out how it should work. So, therefore, this project.

The software is ubuntu 18.04 pt. started with 9.10 with mythtv on top, this gives an easy administration of the system because most of it is ready to start, i run with dual screen setup and have a hdmi connector from the media center to my tv. The touch screen uses vga and usb for mouse emulation. At the same time I have made support for lirc remote control. More on that later.

I run all the output from the mythtv_controller software to the small touch screen. Where the status screen is also. So if I do not use the mythtv_controller program, the status screen regarding disk space and the next recordings will be displayed. After which the system itself turns off and starts up when a program is to be recorded. Recording and again hibernating. Not smart. I have also developed an RSS reader for mythtv. It is on sourceforge.net It is very simple and use. there is only one config file where you insert the rss video link you want to download. I use it for sweeping and the wizard.

Mit Media center

Her vil jeg vise hvad jeg går og udvikler af mediacenter.

Jeg har nogle krav som alle andre har, til sådan en ny kasse til alteret. Men det vil faktisk vise sig at det er en god ide med et mediacenter i stuen.

Mine krav specifikationer.

Lydsvag. Spiller næsten alle typer media filer. Er nemt at bruge. (ungerne/konen skal have glæde af det) Bruger ikke for meget strøm. (ingen stor drift udgift)

Det er de 4 punkter vist er det vigtigeste, for mig i disse spare tider. Samtidig vil jeg også meget gerne have god lyd, så et godt lydkort er vel også et krav. Jeg har brugt et silverstone box ved navn GD02MT Link. Den har en 4.3 tommer tryk følsom skærm midtfor. Da jeg undersøgte hvilken software som fandes til denne type skærm til mythtv. var der ikke noget som jeg kan bruge. Hvad gør man så. Ja nu er det sådan at jeg har arbejdet som udvikler i flere år og udvikler stadig lidt hjemme. Så jeg gik i gang med at finde ud af hvordan det skulle virke som jeg vil. Så derfor dette projekt.

Her er vist Radio oversigten. Der er ca 700 online radio stationer.

Her er vist Radio oversigten. Der er ca 700 online radio stationer.

Her er vist Spotify player. Systemet henter selv alle dine player lister ind i oversigten. Og hvis man vil finde andre kunstnere er det mulig ved at bruge search funktionen.

Her søger vi efter love songs i spotify oversigten. Den finder alle artister som har love songs.

Tv guide bruger xmltv til at hente program guider fra nettet. Hvorfor lave et system når der findes et rigtigt god som er gratis at bruge fantastisk.

Jeg køre alt output fra mythtv_controller softwaren til den lille touch skærm. Hvor status skærmen også er. Så hvis jeg ikke bruger mythtv_controller programmet, bliver der vist status skærm vedr diskplads og de næste optagelser. Hvorefter systemet selv slukker og starter op når der skal optages et program. Optager og igen dvale. Smart ikke. Jeg har også udviklet en rss reader til mythtv. Det ligger på sourceforge.net Den er meget simpel og bruge. der er kun en config fil hvor du indsætter de rss video link som du vil hente. jeg bruger det til soeing og troldspejlet.